Gode råd fra Allan Olsen

Efter at have læst om Allans snittetendenser i Gaffa skrev vi til ham for at få et par gode råd om snitter i Aalborg og Aarhus. Vi bringer fluks hans svar:

Kære snittemestre!

Ja, jeg kan bekræfte at man i Aalborg får ritti gode – sprøde, mørkbagte – med tilpas glasur/syltetøjskombination, flere steder. Bl.a. guldbageren i Hasseris bymidte, der ligeledes exelerer i den noget tantede variant, Genfersnitten – på en udmærket måde. Bagerne på Hasserisvej er osse inde i kampen – men lidt ukonstant og humørsygt. – Som jo desværre netop er dét, der kendetegner snittebageriet i denne tid. Snitter bages IKKE med sjusk…

Om ovenstående lokaliteter delvis er skønfarvede af mit kærlighedsforhold til min tid i Aalborg, ved jeg ikke. Omvendt var det bestemt ikke de omtalte produkter, der jagede os fra byen…

Hér i Århus er Langenæsbageren en imponerende, stor og velkørende butik – og med uovertrufne snitter. Han findes let i området ved det røde højhus, ved krydset, Ringgaden / Skanderborgvej. Dét er altså snitter. Og det er HVER dag. Så det…

Velbekomme!
Allan Olsen

På Allan Olsens hjemmeside kan du se billeder fra indspilningen af den nyeste plade – herunder ikke mindst et skønt snittebillede. Klik straks ind på www.allanolsen.dk